|
1. DBU kursus gennemført.
DBU Region 1 har sammen med klubber i MAriagerfjord kommune lavet 10 kurser der henvender sig til fodbold trænere. Valsgård If 83 bakker op om disse kurser og det er gratis for trænere at deltage. tilmelding sker til Dennis Bak.
Fra Rikke Thougaard- Formand Valsgård IF 83 Hej VIF83 Jeg takker for valget til formandsposten. Det var overvældende til den ekstraordinære generalforsamling at høre hvor stor og positiv opbakningen til vores klub er, derfor ser jeg frem til at indgå i samarbejdet omkring klubben. Jeg vil gerne takke Mogens Thomsen for det store arbejde han har lagt i VIF83 gennem de seneste år, og glæder mig over at han har lovet at hjælpe den nye bestyrelse med at få styr på den foreliggende opgave. Det er en veldrevet forening, hvor der venter nogle spændene opgaver. Især var stemningen fredag aften at der skal gives et løft til den sociale klub-følelse, og her meldte der sig nye kræfter på banen. Herudover ser jeg det som den nye bestyrelses fornemmeste opgave at sikre det økonomiske grundlag fremover. Jeg er 34 år, født og opvokset i Valsgård, hvor jeg gennem min opvækst er kommet meget i VIF83, både som håndboldspiller og i ungdomsårene som træner. Siden har jeg brugt meget energi på ridning, hvor jeg bl.a. har deltaget i foreningsarbejdet i Bøgelund rideklub, hovedsageligt som underviser. I dag er jeg atter aktiv håndboldspiller i klubben og flyttede for et år siden tilbage til Valsgård. Til hverdag læser jeg til pædagog på seminariet i Viborg og arbejder som vikar på Sødisbakke. Mit største håb for klubben og byen, er at vi sammen kan skabe en klub med en positiv ånd og højt til loftet... Vh Rikke Thougaard
|
|